Eriks Bageri søger en morgenfrisk m/k til at åbne vores forretning kl. 5.00.

Branchekendskab og at du er vant til at stå tidligt op, vil være en absolut fordel.

Du og en kollega møder ind samtidigt. I kører en turnus en uge ad gangen, hvor den ene fylder butikken med det bagværk, der er færdigt og ekspederer de første tidlige kunder samt løser de forskellige andre arbejdsrelevante opgaver. Den anden smører sandwich og går til hånde, når der er flere kunder i butikken end den, der har ansvaret for butikken, kan nå at ekspedere.

Kl. 6.00 møder endnu en kollega ind, og I ordner stort wienerbrød, te-boller m.m. Ligeledes bliver der trimmet hylder og køleskabe, caféen tjekkes jævnligt og der bliver ordnet vasketøj og udført rengøringsrutiner.

Kunderne kommer altid i første række i Eriks Bageri, så bemærk venligst, at I hele tiden må hjælpe hinanden med at betjene kunderne både i forretningen og i telefonen, alt imens I løser de andre opgaver.

Dine kvalifikationer:

  • Du er voksen (minimum 18 år), og vi forventer, at du søger en fastansættelse altså gerne mere end et år.
  • Du skal have en god fysik, da vi har en del tunge løft og rengøring.
  • En ikke-ryger foretrækkes, da vi jo arbejder med fødevarer.
  • Hygiejnebevis vil være en klar fordel (du smører også sandwich)men ikke nødvendigt.
  • Du behersker dansk i skrift og tale, da vi modtager og skriver mange ordrer til vores produktion.
  • Du interesserer dig for fødevarer og sætter dig ind i produkterne både m.h.t. udseende, indhold, smag samt placering i butikken.
  • Du har lyst til kundekontakt og kan lide at sælge (mersalg og opsalg).
  • Du er smilende og serviceminded, veloplagt og mødesikker.
  • Du tager ansvar og kan bære et ansvar.
  • Du kan ligeledes tænke- og arbejde selvstændigt ud fra de dessiner, du har fået.

Vi tilbyder:

  • Fast ansættelse i en specialbutik med søde kolleger.
  • Godt teamwork, hvor vi forstår at supplere hinanden, så vi når det, vi skal.
  • Fri alle søndage og helligdage, hver anden lørdag samt en hverdag hver anden uge.

Bemærk venligst, at vi har 3 ugers fast sommerferie uge 28,29,30. Andre lovligt varslede feriedage kan forekomme bl.a. ved påske og imellem jul og nytår.

Stillingen er på gennemsnitlig 34 timer om ugen med fast mødetid kl. 5.00. Samme mødetid hver anden lørdag.
Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Tiltrædelse gerne 1/3 2019.

Send din seriøse og til denne stilling målrettede ansøgning Mrk.: “Fast job – Åbnevagt”, på max 2 sider, CV samt vellignende foto til job@eriksbageri.dk att.: Viola. Skriv meget gerne ansøgning “fast job – åbnevagt” i emne linjen.