Afløsere m/k over 18 år til lukkevagter. Gerne butiksvante men ikke et krav.

Vi mangler friske og glade afløsere til at møde ind på de fastansattes fridage. Du skal kunne møde kl. 12 eller 13 indtil lukketid på hverdage (seneste vagt torsdage er til kl. 19).

Du arbejder i et team med to kolleger.

Du skal ligeledes være bestemt på at arbejde hver anden lørdag, og gerne ved sygdom, ferier o.l. Det er typisk lange krævende vagter om lørdagen (9-10 timer), så du skal have det rette ”drive” og være oplagt til det. Mødetid oftest kl. 7/8 til senest kl. 17.00.

Til gengæld har du fri alle søn- og helligdage.

Hvem kan søge?

– Du har måske allerede har et job, men mangler timer op til fuld tid.
– Du studerer, men har lyst og tid til et job ved siden af.
– Du har altid godt kunnet lide duften i bageriet, og har fået tid i overskud.

Jobbet består i:

– Ekspedition og servicering af vores kunder i forretningen og pr. telefon.
– Oprydning, klargøring og rengøring i henhold til egenkontrolprogram.
– Diverse arbejdsrelevante opgaver såsom indpakning af f.eks. småkager, hyldetrimning og køleskabstrimning samt jævnlige tjek af vores caféområde.

DU BEHERSKER dansk i skrift og tale, da vi modtager og skriver mange ordrer i løbet af dagen.

IKKE-RYGER FORETRÆKKES – Da vi producerer og håndterer fødevarer på arbejdspladsen.

GOD FYSIK – da jobbet indebærer en del tunge løft.

  • Ansættelse helst et år og meget gerne mere.
  • Løn i henhold til overenskomsten.
  • Tiltrædelse fra den 7. januar 2020. Der afholdes løbende samtaler inden da, også selv om butikken er ferielukket..

Send os din seriøse og til denne stilling relevante ansøgning max 2 sider, CV samt vellignende foto til job@eriksbageri.dk att.: Viola. Skriv meget gerne ansøgning i emne linjen.

PS! Vi hører også gerne fra dig vedr. stillingsopslaget, hvis du kan tilbyde afløser vagter kl. 5/6 til kl. 11/12 på hverdage. Her indgår der typisk også sandwichsmørring i jobbeskrivelsen. Vagten hver anden lørdag er dog fortsat som tidligere nævnt.