Vi søger: Butiksvant m/k’er til lukkevagter

Posted on
Ekspedient

Vi søger en (gerne) butiksvant m/k over 18 år til lukkevagter – seneste vagt (torsdage) slutter kl. 19.00

Du arbejder i et team med to andre ansatte.

Jobbet består bl.a. i:

  • Ekspedition og servicering af vores kunder i forretningen og pr. telefon
  • Oprydning, klargøring og rengøring i henhold til lister og egenkontrolprogram
  • Diverse arbejdsrelevante opgaver såsom indpakning af f.eks småkager, hylde- og køleskabstrimning samt jævnlige tjek af vores caféområde.

Kunderne kommer altid i første række i Eriks Bageri, så bemærk venligst at I hele tiden hjælper hinanden med at betjene kunderne i både forretningen og i telefonen, alt imens I løser jeres andre pligter.

Dine kvalifikationer:

  • Du er voksen (minimum 18 år)
  • Du søger en fastansættelse altså meget gerne mere end et år
  • Du har en god fysik, da vi har en del tunge løft og rengøring
  • En ikke-ryger foretrækkes, da vi jo arbejder med fødevarer
  • Hygiejnebevis en fordel, men ikke nødvendigt
  • Du behersker dansk i skrift og tale, da vi modtager og skriver mange ordrer til vores produktion
  • Du interesserer dig for fødevarer og sætter dig ind i produkterne både m.h.t. udseende, indhold, smag samt placering i butikken.
  • Du har lyst til kundekontakt og kan lide at sælge (mersalg og opsalg)
  • Du er smilende og serviceminded, veloplagt og mødesikker.
  • Du tager ansvar og kan bære et ansvar.
  • Du kan tænke- og arbejde selvstændigt ud fra de dessiner, du har fået

Vi tilbyder:

  • Fast ansættelse i en specialbutik med søde kolleger
  • Godt teamwork, hvor vi forstår at supplere hinanden, så vi når, det vi skal
  • Vores uniform i ansættelsen, som skal bæres korrekt i henhold til personalehåndbogen, og hvad du får anvist.

Uniformen vaskes på arbejdspladsen.

  • Fri alle søndage og helligdage, hver anden lørdag samt en hverdag hver anden uge.

Bemærk venligst, at vi har 3 ugers fast sommerferie uge 28,29,30. I år har vi ligeledes uge 31. Andre lovligt varslede feriedage kan forekomme bl.a. ved påske og imellem jul og nytår.

  • Stillingen er på gennemsnitlig 34 timer om ugen – fast vagtplan med vagt hver anden lørdag typisk kl. 7.00-17.00.
  • Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer, men minimum i henhold til gældende overenskomst.
  • Tiltrædelse start august. Vi begynder samtaler i uge 31 selv om butikken holder ferielukket.

Send din seriøse og til denne stilling målrettede ansøgning, mrk.: ”Fast job – lukkevagt”, max 2 sider, CV samt vellignende foto til job@eriksbageri.dk att.: Viola

Skriv meget gerne ansøgning ”fast lukkevagt” i emnelinjen.